Fælleslisten; et sognerådsparti. Ja, så har fælleslisten endeligt meldt ud, de er et sognerådsparti, der ikke tager højde for saglige og velfunderede argumenter, men træffer beslutninger ud fra hvor politikkerne kommer fra og hvad man ellers kan blive enige om fra sag til sag. Vi fra de små bysamfund troede, at det var et parti der ville gøre noget for lokalsamfundene, som beskrevet i partiprogrammet, men det gælder åbenbart kun der hvor der bor politikere fra partiet og ellers kan valgløfter være valgløfter. Det ses tydeligt omkring skolestrukturen. Gruppeformanden Erik Lorensen har være ude i medierne og moralprædike for de 2 løsgængere og bede dem om at forlade politik, da de er komme ind på Åse Nygaards stemmer, så andre fra fælleslisten kunne komme til. Jeg har fuld forståelse for løsgængerne. Når partiet ikke lever op til valgløfterne, så har man som politikere mulighed for at forlade partiet midt i valgperioden og stadig have moralen i behold. Derimod må vælgerne vendte til næste kommunevalg med at stemme anderledes. Der har politikkerne lidt flere kortvarige goder. Men når alt kommer til alt, så skal de stå til ansvar ved næste valg. Erik Lorensen, vi lever i 2011 og snart 2012. Jeg har ingen formodning om at Fælleslisten er en sekt, så almindelige demokratiske spilleregler gælder. Man skal være ansvarlig over for vælgerne og ikke over for partiet eller partitoppen, når partiet løber fra valgløfterne har man ingen forpligtelser over for partiet.
|