Ja, så ser vi det igen. Politikere tør ikke se deres vælger i øjnene, når de løber fra valgløfterne. Der var mange der gik forgæves til Byrådsmøde den 2. oktober. De kom for at overhøre politikkernes diskussion omkring Fremtidens skole, og havde gerne set mødet flyttet til et større sted. Her må så Ombudsmanden afgøre om Åse Nygaard traf den rigtige beslutning, nemlig at holde mødet i Byrådssalen. Så kom meldingen omkring ”Borgermøde” på idrætshøjskolen i Sønderborg, og det har vi set frem til, indtil vi ser dagsordenen i JV lørdag. Et amputeret Børne- og Uddannelsesudv. i panelet, suppleret med Jørgen Jørgensen (fra Social- og Sundhedsudv. ??). En stram dagsorden, med selvvalgte punkter og en hård ordstyrer (godt nok), men hvor er demokratiet henne? Havde det ikke været på sin plads og spørge ude på skolerne eller by-grupperne, hvilke emner de gerne ville havde med til mødet? Jeg har opfordret Åse og Tage til at holde 2 borgermøder, et på Jyllandssiden og et på Als. Tage har svaret pænt nej, og Åse har jeg ikke hørt fra. Så nu gør jeg det igen. Har I (Åse og Børne- og udd. og evt. lokale politikere) ikke lyst at kommer en tur over på Jyllandssiden til et Borgermøde omkring Fremtidens skole? Jeg arrangerer gerne mødet (evt. sammen med andre)og finder en mødeholder (til mindre penge end det I skal give!!) som kan styre slagets gang. Jeg forsikrer god ro og orden, men en mere direkte debat omkring skolestruktur, og Fremtidens skole. Vi kan godt nå det inden den 21. december hvor beslutningerne skal træffes.
|