Referat fra bestyrelsesmøde i Egernsund Borgerforening – 25.1.2010. hos Ib

Afbud fra Anette og Abildgaard – mødt var Tove, Henning, John og Ib.

Dagsordenen gennemgået og efterfølgende det der blev sagt og det vi enedes om.

1.       Referat fra mødet den 9. Nov. Godkendt med bemærkning om at Henning ikke er på valg – men derimod Ib der er på valg.

2.       Hejseværket - Henning og Chr. Jonsson besigtiger ”værket” og vi får en max. pris på en renovering – herefter tager vi stilling – Ib oplyste at vi i bestyrelsen – hvert år siden 1999 har snakket ”Hejseværk”.

Mindestenen blev debatteret, efter at vi har erfaret, at det er Borgerforeningen der ejer jorden og faktisk pligten til at vedligeholde – har kommunen stort set gjort indtil nu. Ib undersøger hvornår vi har erhvervet ejendomsretten – herefter tager vi næste skridt – ansøgning til kommunen om vedligeholdelsen fremover.

Henning har haft kontakt til kommunens havnemester – Finn Hansen – vedr. ”fiskekutteren” på Havnepladsen – og forsøger at få et møde. Der har i efteråret været kontakt til Egon Schnoor vedr. flytning af containerne på Havnepladsen – ville han spekulere på - kontaktes igen – da der ikke er sket noget.

Toilet ved Lågmaj er under etablering.

3.       Økonomien uændret – underskud i 2009 4.326,85 kr. kassebeholdning 16.825,39. Der er en restance – 4 udmeldte – 5 nye medlemmer.

4.       Juletræsfesten – færre deltagere – men en succes – 116 tilmeldt.

5.       Åben skole med Lor. Christensen på torsdag – kører på skinner.

6.       FREM bladet – Ib sender referat af mødet – Tove en artikel om Juletræsfesten.

7.       Tove sørger for annoncering i en lokal avis + finder en dirigent. Vi mangler en kandidat som afløser for Anette, der ikke ønsker genvalg. Der kom flere forslag til emner – Henning kontakter vedkommende og – hvis nej – prøver Ib. Ib kontakter FREM om lokalet er ledig + muligheden for køb af øl/vand – ellers alt klar til generalforsamlingen.

8.       Sct. Hans – Ib finder ud af om vi må benytte samme sted til bålet – materiale til bålet drøftedes – der kom forslag til bål talere – vi afventer lige om bål pladsen må benyttes.

9.       Under eventuelt vedtog vi at næste møde er den 1. marts 2010 – klokken 19.00 hos John.

Ib