Historien er fri fantasi, men ikke uden et vist indhold om hvordan forholdene var på teglværkerne omkring år 1900.

Beretningen om søskendeparret Anne og Peters opvækst på Rendbjerg Teglværk omkring år 1900. 

Søskendeparret var vel omkring 10 år gamle og boede i et af paphusene ved teglværket. Paphuse blev de kaldt da disse var dårlige boliger og ikke havde nogen form for komfort, Anne og Peter boede her sammen med deres forældre, som var ansat ved teglværket, faderen som arbejder med tilknytning til fremstilling af sten og tømning af de forskellig ovne. Moderen der havde det daglige husarbejde måtte også hjælpe til på værket med alt forfaldende arbejde, det kunne være at lægge sten til tørre på tørrepladsen eller måske hjælpe til på slottet hvor ejeren H.H.Dithmer boede. Alt dette for at familien kunne leve en nogenlunde tilværelse, thi det at arbejde på et teglværk kunne være meget hårdt.

Hele familien måtte hjælpe til i det daglige også Anne og Peter de kunne om sommeren være med til at lægge sten til tørre eller vende disse inden de skulle brændes i den store ringovn. Dog havde børnene fri til at gå i skole enten i Egernsund om vinteren eller på Rendbjerg om sommeren, hvor teglværksejeren havde lavet en skoleordning. At der fandtes mange børn ved teglværket vidner efterfølgende episode om.

Da der jo fandtes mange børn i familierne, er der ingen tvivl om og i deres fritid skulle tiden jo gå med noget, som kunne udvikle deres evner og her kommer børns leg og fantasi bedst til udtryk igennem mange af disse udendørs lege, som mange børn ikke kender i dag.

Omtalte episode skete en lun sommeraften, der var lagt mange sten ud på tørrepladsen børnene legede tag fat og havde forvildet sig ind på værkets tørreplads , stenene var endnu fugtige og bløde og hvad sker, Anne og Peter kommer til at løbe ind over de fugtige sten herved sættes deres fodaftryk tydeligt i stenene ( se billederne) om det nogensinde blev opdaget hvem der havde lavet disse står hen i et uvisse, men en ting er sikkert børnenes leg denne sommeraften er blevet bevaret for eftertiden og først fundet nu mere end 100 år senere efter at disse er blevet fremstillet.

Hvorledes det gik Peter senere i livet står hen i det uvisse, men Anne blev konfimeret i Broager Kirke og kom ud at tjene på en gård her på Broagerland senere blev hun gift med en arbejder fra Rendbjerg Teglværk og de levede lykkeligt til Deres dages ende.

Dec. 2013
Bent Gundesen