hertugindens smutvej

Hvis du i dag slentrer en tur langs Egernsund Havn er den domineret af lystbåde med hvide sejl, men sådan har det ikke altid været. Egernsund var i mange år et af områdets vigtigste havne med flere færgeforbindelser. Det var her, alle de mange mange småskibe, hørte hjemme. De sejlede med mursten for teglværkerne og bragte gods med retur. Småskibene prægede i mange år havnen og livet, i byen.

Den første færge kom til Egernsund allerede i 1711. Og det var på fornem foranledning. Den daværende hertuginde i Augustenborg var træt af at skulle bumle ud af de ufremkommelige småveje til lands, når hun skulle besøge sin familie, grev Ahlefeldt på Gråsten Slot. Derfor sørgede hun for, at der kom en færge, som kunne fragte hende og alle hendes pakkeneleker fra Egernsund til Alnor.. På den måde kunne hun komme hurtigere frem til Gråsten. Færgen var kædetrukket, med menneskekraft. Selv om det var hårdt arbejde, var det ikke let at blive færgemand. Tilladelsen til at drive færgen skulle man nemlig have af selveste hertugen af Augustenborg. Og når man endelig havde fået tilladelse gav man den ikke sådan fra sig igen. Derfor gik tilladelsen ofte i arv fra generation til generation, og det var ikke alle generationer, der var lige lette af forhandle med

Rygtet vil vide, at en landmand engang klagede over prisen med ordene: "det er de ringeste penge, jeg nogensinde har givet ud". Den klage tog færgemanden til sig. Han smed fluks pengene overbord, for hvis pengene var så dårlige, ville han heller ikke eje dem. Senere fik kædetrækket motor på og til sidst endda et læskur. En kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led, og det var ikke alle led, der var lige solide. En af de gange, kæden sprang var en morgen hvor skolebussen til Sønderborg Statsskole var med. Færgen drev ud i Flensborg Fjord, og det vakte glæde hos eleverne, der på lovlig vis slap for et par timer. Trods sin lidt umoderne facon, overlevede færgen helt indtil broen stod færdig i 1968. Det siges, at den sidste færgemand var så ked af at måtte opgive sit erhverv, at han døde få dage efter broens indvielse.
Men det er ikke alle færgehistorier fra Egernsund, der er sørgelige. I 1860'erne var der en fremsynet købmand, der under et besøg i Hamborg havde set et af de moderne dampskibe sejle på Alsteren. Det mente han kunne overføres til Flensborg Fjord. Det lykkedes at erhverve færgen "Seemöve" , som skulle sejle i rutefart fra Flensborg til Kollund, Lyksborg ogl Egernsund. Det var naturligvis en stor festdag, da dampskibsruten skufle indvies den 1. maj 1866. Byens borgere havde til anledningen tømret en stor anløbsbro sammen, og her havde over 200 mennesker taget plads for at byde skibet velkommen. Et hornorkester havde man såmænd også skaffet. Da det festligt pyntede skib lagde til, hornorkesteret stemte i og folk begyndte at juble gav broen efter. Den var slet ikke bygget til så mange folk, der nu stod i vand til knæene, men der skulle heldigvis mere end et par våde fødder til at slå de gæve Egernsundborgere ud. Med hornorkesteret i spidsen marcherede folk i stedet hen til en af de mange teglværksbroer, hvor "Seemöve" så lagde til. I mange år var dampskibsruten en travl og trafikeret færgerute, der transporterede gods og passagerer. På det tidspunkt var Flensborg områdets store handelsby, og den var ikke længere væk end et smut med færgen, måske var det i virkeligheden her, at danskerne grundlagde traditionen med at tage på indkøbsture syd på. Den sidste florddamper sejlede fra Egernsund i 1939. Den tid kom aldrig igen. Småskibsfarten blev langsomt udkonkurreret, så der i dag ikke er skibe, der er hjemmehørende i Egernsund.

Fjorddamperen og dampskibspavillionen, som i mange år var en vigtig del af Egernsund Havn.

Dette foto stammer fra omkring år 1900, hvor det ikke var noget særsyn, at hestevognene holdt i kø ved Egernsund Havn for af få varer fra skibene med hjem.

Artiklen er skrevet af Malene Lemann, JyskeVestkysten