|
Overalt i landet samles i aften børn og voksne, unge og ældre for at nyde midsommer og samværet om bålet, se heksen gå til i flammerne og hylde landet med Drachmanns smukke midsommervise.
”For den skønneste krans er dog din sankte Hans, den er bundet af hjerter så varme og glade”.
Vi glæder os over at kunne være sammen i sommernatten, nyde at alt er sprunget ud og at varmen og solen omsider er her (det sidste dog med modifikationer).
Sankt Hans er midsommer og den næsten berusende glæde over at lyset har fortrængt mørket. De kolde korte mørke dage er lagt bag os for en stund.
Formålet med Sankt Hans bålet er at glædes over lyset og markere, at vi sammen kan skræmme ondskab, fjendskab og dårligdomme væk.
”Mod ufredens ånd, over mark over strand vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde”, synger vi i midsommervisen.
Sankt Hans indbyder i høj grad til at tale om det vi kan samles om. Om de værdier det er vigtigt for os at bevare og forsvare. Og her er der heldigvis mere der samler end deler os. Vi ønsker at vores børn og børnebørn kan vokse op i tryghed og blive godt rustet til fremtiden. Vi ønsker demokrati og frihed, hvor vi kan udveksle meninger i gensidig respekt. Vi ønsker at bevare den smukke natur vi lever i.
Det skulle vel ikke være så svært – og alligevel – for ”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”.
Vi har i Egernsund haft og har fortsat vores at slås med. Vi har vores hekse og trolde. Men vi har også viljen, troen og håbet og modet til at kæmpe imod ”hekseriet”.
Nå ja, hekseri er måske ikke lige det rigtige udtryk, men modgang har vores lille samfund mødt i rigelige mængder i de senere år. Vi har mistet en stor del af vores livsnerver – vores navnkundige færgegård, brugsen, 2 pengeinstitutter og nu noget, som ingen havde troet muligt – vores skole, som har bestået i ca. 260 år. Ja, I hørte faktisk rigtigt – ca. 260 år.
Det kunne vi bl.a. læse i det læserbrev som formanden for Egernsund Børneunivers, Leif Christensen, for få dage havde i J.V. Han omtaler her vores skole som den ”gamle dame”, som det nu er lykkedes politikerne at tage livet af og han giver udtryk for mange af de frustrationer, som mange af os går rundt med over den pludselige og kortfristede beslutning om at lukke vores skole.
Beslutningen er virkelig noget, som vi kunne tænke os at sende ad Blocksbjerg til sammen med heksen (og måske kunne hun også tage visse beslutningstagere med på kosten!) - det lader sig desværre ikke gøre, det er en realitet, at skolen om en uge drager sit sidste suk og sender en flok børn på sommerferie, der IKKE kommer tilbage efter ferien men spredes rundt på vores naboskoler. Her har nærhedsprincippet virkelig fået et skud for boven. Og mon ikke mange af os ved godt hvem vi IKKE vil stemme på ved det næste kommunalvalg?
Samtidig kan vi dagligt læse/høre i pressen at små byer som vores betegnes som ”udkantsdanmark”, som ingen vil flytte til og som kan påregne en langsom død. Og hvad gør vi så nu? Møder vi forandringens vinde med læhegn eller vindmøller? Nogen gange skal der mere end almindelig optimisme til at holde gejsten oppe.
Nu har vi så hørt en masse om alt det vi IKKE længere har. Men hvad har vi så tilbage da? Faktisk slet ikke så lidt.
Vi bor i et af de mest naturskønne områder i Danmark omgivet af vand og skov, vi har en række foreninger og klubber, der er ved at finde ud af at rykke sammen for at udnytte ressourcerne og ildsjælene bedst muligt og vi har viljen til at forhindre, at Egernsund ikke bliver en parentes på landkortet. Når vi nu er inde på ildsjælene bliver jeg nødt til at nævne en af byens mest trofaste af slagsen – nemlig vores tidligere brugsuddeler Asmus, der sågar lige har været inviteret til haveselskab hos dronningen p.g.a. sit store engagement i lokalsamfundet.
Hurra for Asmus og dem der vil tage arven op efter ham.
Jeg kan kun opfordre til at vi står sammen i vores lille samfund, -”og med sværdet i hånd skal hver Udenvælts fjende beredte os kende”.
Nå ja, helt så dramatisk foregår det ikke, når vi går i dialog med kommunens politikere for at skaffe midler til at holde kulturlivet i byen i gang. Godt nok skal vi være rustet til tænderne – men det skal være med gode argumenter og ikke med
sværd. Og de gode argumenter har vi heldigvis nok af, den styrelse, der er nedsat på tværs af byens foreninger og klubber er allerede godt i gang med planer for, hvordan vi fortsat kan holde dampen oppe i Egernsund samt forhandlinger med de relevante politikere m.h.p. på støtte til at føre planerne ud i livet. Det ser indtil videre rigtig positivt ud.
Der har været bøvl nok i Egernsund. I aften lyder det: Vi vil fred her til lands – Sankte Hans, Sankte Hans. Den kan vindes hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde”.
Lad os nyde bålet og fællesskabet Lad os hjælpe hinanden med at holde hjerterne varme, hovedet koldt og troen på fremtiden lyslevende.
Rigtig god sommer og god Sankte Hans.
Tove Hagenau Formand for Egernsund Borgerforening
|