Egernsund Byfest 2011

Egernsund Byfest blev igen en succes. Fredag var der optog gennem byen, med b.la. Sønderborg Pipes and Drums, der også gav en koncert på festpladsen. Der var lottospil, alkoholfri diskotek, fodbold, tivoli og aktiviteter både for børn og voksne. Temaet for byfesten var ”De glade 60´ere og 70´ere”. og der blev spillet masser af musik fra dengang, b.la med Rubber Band, der spillede alle de kendte Beatlesnumre. Næsten 300 festglade mennesker dansede lørdag aften til musik med ”Back to 65” og mange var festligt udklæd. Der var præmier til de bedst udklædte og 1. præmie gik til Karina Oldager og Preben Holst de var udklædt som hippie. De vandt begge en ny cykel, sponsoreret af Professional Bicycle Specialist i Egernsund. 2. præmie gik til Tanja, Trine, Nadja og Camilla der var udklædt som Olsenbanden, de vandt 1152 flødeboller. 3. pladsen gik til René og Martin der vandt 2 X 100L chipsposer. Byfesten sluttede søndag med jazz med Palles Kvartet og en demonstration med Egernsund Frivillige Brandværn, der viste hvordan man slukker en brand i hjemmet, og hvad man absolut ikke må gøre.

Byfesten var velbesøgt og vi kan allerede nu se at vi får et lille overskud, siger Teddy Petersen, der sammen med et team af frivillige har stået for byfesten. Planlægningen for næste års byfest er allerede startet, og temaet næste år bliver ”Hollywood og Las Vegas”