Egernsund Frivillige Brandværn har fået nye medlemmer.

 

Fem nye medlemmer i løbet af 1½ måned. Det er en succes. Fire af dem er blot 17 år. Det femte nye medlem er Maria Holst. Maria er røgdykker og holdleder og har tidligere været brandmand i Kliplev Frivillige Brandværn og arbejder pt. på brandskolen i Tinglev. Brandværnet har ændret vedtægterne, så det nu er muligt at søge optagelse som 17 årig, dog kan man ikke færdiggøre grunduddannelsen før man er fyldt 18 år. Vi har for tiden ingen problemer med at rekruttere nye medlemmer siger brandkaptajn Torben Eskildsen og fortsætter: Det er fantastisk med så mange nye på så kort tid, og det er skønt også at få en der allerede er færdiguddannet. Det er første gang i værnets historie at vi har 4 holdledere, så nu rykker vi ud på rekordtid. Alle møder op på stationen ligegyldigt om det er et udkald, en øvelse eller bare noget der skal laves, og alle ”brænder” for opgaven.

 

 

Brandkaptajn Torben Eskildsen hilser de nye aspiranter velkommen i EFB
 


Fra venstre: Frederik Pontarollo, Chris Oldager, Lars Moisen, Mads Justesen