Brand i brændestabel

Tirsdag d. 7. blev Egernsund Frivillige Brandværn kaldt ud til en brand i en ca. 30m3 stor brændestabel i Skovgade, Egernsund. Branden var meget kraftig med meterhøje flammer. Brandværnet fik dog hurtig slukket branden og allerede efter 1 time var mandskabet tilbage på stationen, dog blev 4 mand på brandstedet for at efterslukke. Også denne gang mødte samtlige brandmænd op på nær en, der var på ferie i udlandet. To gange i samme uge blev brandværnet kaldt ud til brand, også her mødte næsten alle op - og det bemærket i arbejdstiden. Det er imponerende. Begge gange var der dog tale om en fejlalarm på Plejehjemmet.