Flystyrt i Egernsund
Det var dog kun en øvelse.
Torsdag d. 13. januar kl. 19 lød alarmen. Der var styrtet en F16 ned lige ved Egernsundbroen.
Flyet var i brand og havde sat ild i den nærliggende
maskinfabrik. Der var mange tilskadekommende, både på havnepladsen, i
maskinfabrikken og på modsatte side af Sundet og piloten hang livløs i sin
fladskærm lige under Egernsundbroen. Flystyrtet satte det helt store
katastrofeberedskab i gang, Pionertjenesten, Søredning, Falck, Egernsund og
Gråsten Frivillige Brandværn samt Logistikgruppen. Allerede et par minutter
efter alarmen lød, var havnepladsen fuld af blå blink. For at gøre øvelsen meget
realistisk, havde flyvestationen i Skrydstrup leveret vragdele fra en F16 som
var spredt ud over området. Formålet med øvelsen var at afprøve samarbejdet
imellem de forskellige enheder og det var der store udfordringer i,
koordinering, livredning, brandslukning og brandmændenes sikkerhed for det er jo
ikke ufarligt at nærme sig en F16 der brænder. Øvelsen forløb helt efter planen,
og der opstod ingen uventede problemer under indsatsen.