Egernsund Frivillige Brandværn har fået ny brandbil, en Mercedes fra 1994.
Den kommer fra Kalundborg Brandvæsen, hvor den var i brug indtil frivillige brandmænd fra Egernsund hentede den.
De frivillige brandmænd bruger nu deres fritid på ombygningen, b.la. med ny led-belysning, lygtebom og sirene,
ligesom alt det tekniske udstyr fra den gamle brandbil også skal indbygges.
Vi glæder os til den er færdig, for det er et fantastisk arbejdsredskab, siger de begejstrede brandmænd samstemmende.

Det er Sønderborg Brand & Redning der har indkøbt brandbilen, men det er lokale virksomheder der har sponsoreret penge til den nødvendige ombygning.

I brandbilen er der blads til 10 mand, heraf 6 røgdykkere med hele deres udstyr, derudover medbringer de 2000 L vand og 100 L skum,
og alt det nødvendige udstyr til brandbekæmpelse m.m.

Vi forventer at brandbilen er klar til indsats omkring 1. september, siger brandkaptajn Torben Eskildsen,
der sammen med brandmandskollegaerne glæder sig over, at det er lykkes at få en ny brandbil,
for det betyder at vi nu er godt rustet til fremtiden. Brandbilen vil blive fremvist til alle interesserede når den er indsatsklar.

se billeder fra ombygningen