Egernsund får en ny forening.
Den nye forening er en sammenlægning af Frem, HK71 og Egernsund Tennisklub, så nu kommer al idræt i Egernsund ind under samme forening. I den nye forening er der også plads til foreninger udenfor idrætten, derfor indgår navnet Kultur også i det nye forenings navn.

Sammenlægningen er godkendt i de respektive foreninger, men er først en realitet efter ekstraordinære generalforsamlinger, idet de gamle foreninger skal nedlægges og så skal der være en stiftende generalforsamling for den nye forening.

Det er bestyrelserne for de gamle foreninger der i fællesskab arbejder med sammenlægningen, og de forventer at den nye forening er klar til efteråret.

Der var udskrevet en konkurrence om navn og logo til den nye forening.
Foreningens navn bliver: Egernsund Kultur og Idrætsforening. og vinderen blev Tanja Petersen.
Oplægget til foreningens nye logo, blev vundet af Tobias Aupke og Leif Møller Jensen.
Maymax laver nu logoet færdigt, så det er klar til stiftende generalforsamlingen.