Egernsund Brolaug har 25 års jubilæum

D. 11. nov. har Egernsund Brolaug 25 års jubilæum.

En flok ildsjæle oprettede i 1985 Egernsund Brolaug. Brolauget har 15 bådpladser og alle de faciliteter der er nødvendig for at sejlerfolket kan overnatte. Alle pladser er optaget. Det er medlemmerne selv der vedligeholder og moderniserer anlægget efter en plan udarbejdet i fællesskab. Egernsund Brolaug er med i Frihavnsordningen, som betyder at de sejlende gæster der kommer til byen, og som også er med i ordningen, ikke betaler for overnatningen. Brolauget holder altid en fest i forbindelse med standerhejsning, en sommerfest og ved standerstrygning, og selvfølgelig de fester der måtte byde sig. D. 5 nov. blev der selvfølgelig også festet i forbindelse med jubilæet. Bestyrelsen består af Heinrich Johansen, Henrik Kristensen og Henrik Knudsen, og de tre er blandt de ildsjæle der har været med fra begyndelsen.