Egernsund fik sit Børneunivers.
Skole, SFO og Børnehave er nu under samme tag.

Efter mere end 5 års planlægning, en byggetid på 8 måneder og en pris på 6 mio. kr. blev den officielt indviet i sidste uge. Børnehave og SFO holder til i de underste etager og i de øverste er der, foruden skolen, fælles lokaler for alle ansatte. Bygningen samler nu børn fra børnehavealderen til og med 6 klasse, ja selv dagplejen har fået stillet lokale til rådighed, og mange af lokalerne bruges såmænd også om aftenen, b.la til ”Det Lokale Kulturcenter.” Håndværkerne har lavet et flot stykke arbejde, og nu mangler de kun legepladsen, det arbejde har stået stille på grund af vintervejret. Skoleleder Kirsten Mølgaard bød velkommen til de mange mennesker der var mødt op for at deltage i indvielsesfesten, og både hende og de efterfølgende talere roste resultatet og takkede de mange mennesker der har været involveret i projektet. Der var udskrevet en konkurrence om at lave et nyt logo til Børneuniverset, og vinderen af konkurrencen blev Emma Stender fra Gråsten, og hendes flotte logo blev også præsenteret. Hvert barn i Børneuniverset har fremstillet en teglflise som er blevet samlet til et 10 m2 stort relief, der nu hænger på vægen i Aulaen, og i midten af dette flotte relief er det nye logo placeret. En fantastisk idé som blev til et virkelig flot kunstværk. Det kan børnene godt være stolte af. Den officielle indvielse blev afsluttet med en sang specielt lavet til lejligheden, og sunget af alle børnene. Derefter blev den røde snor klippet af børn fra Børneuniverset. Til slut var der fremvisning af de nye lokaler, og både i børnehaven, sfo´en og skolen var der uddeling af sodavand og hotdogs til de efterhånden tørstige og sultne sjæle.