Juletræsfest d. 11-12-2010

For 20. år i træk arrangerede 6 foreninger i Egernsund en juletræsfest i Egernsund Hallen lørdag d. 11 dec.
Knap 250 mennesker, heraf halvdelen børn, var mødt op i hallen for at fejre julen sammen med julemanden.
Der var luciaoptog med børn fra Børneuniverset og kl. 15 kom julemanden.
Så blev der sunget julesange og danset om juletræet, og julemanden uddelte godteposer til børnene.
Der var sodavand, kaffe og kager, julegløgg og æbleskiver, musik som børnene kunne synge med på og masser af julehygge.
Alt hvad der hører med til en juletræsfest.

Det er Borgerforeningen, HK71, Handel & Håndværk, Tennisklubben, Pensionistforeningen og Frem
der i fællesskab arrangerer juletræsfesten, og det er Egernsunds ildsjæle, der stod for alt det praktiske, hvoraf flere af dem har været med fra begyndelsen.