Julen i Egernsund blev skudt i gang i weekenden, da hobbyklubben afholdt deres årlige salgs og juleudstilling på Egernsund skole. Her var alt hvad julehjertet begærer. Det var Birgit og Bent Gundesen der i 1990 tog initiativ til udstillingen, og de har begge været med lige siden. Det er sidste gang udstillingen er på skolen, da skolen desværre nu lukker. Der arbejdes på at flytte udstillingen til lokaler på DGS, så traditionen kan fortsætte.