Limone Cup 2005

Søndag den 16 Oktober:

Endelig kom dagen så… dagen hvor vi skulle tage en lille uge af sted til Italien. Lørdag kl.14.30 tog vi afsked med vores familie. Så gik turen ellers løs. Efter et lille times stop og chaufførskift ved Poetzsch forsatte turen videre gennem Tyskland. Vi delte den store bus fra Bajstrup rejser med et hold drengespillere, deres forældre og træner fra Grenå. De spiller mesterrække. Det ville blive sådan, at vi skulle have bussen til vores rådighed hele ugen i Italien. Chaufførerne skulle også bo sammen med os.

Stemningen var fra starten god; men efter et par timer, blev vi mere og mere trætte og der gik ikke lang tid inden halvdelen af os alle sov.

Der var altid nogen vågen på skift, men de fleste havde da i det mindste fået et par timer på øjet. Den eneste, der kun sov et kvarter ad gangen var Moisen. Vi vil gerne vide, om han også har det sådan der hjemme.? Vupti, Moisen!!!!

Næste morgen, da det begyndte at blive lyst var vi allerede halvvejs igennem Østrig. Hen ad ved syvtiden var alle langsomt vågnet op og var glade for at vi snart var fremme. Det blev til en smuk køretur mens solen stod op bag Alperne mens vi kørte over grænsen til Italien.

Kl. 9.20 var vi så endelig ankommet til Gardaland. Vi fik et hurtigt improviseret morgenmåltid inden vi skulle ind i forlystelsesparken. De kloge forældre havde medbragt yoghurt og skinkeboller hjemmefra. Det lå tungt og godt i maven. I alt fik vi 4 timer til fri benyttelse i parken. I starten var der så godt som fri bane på de fleste forlystelser, men senere var der godt fyldt, og man skulle regne med at stå mindst et kvarter til en halv time i kø, for at prøve en forlystelse. Der var mange forskellige ting og hele parken var pyntet op med ægte kæmpe græskar til Hallooween.

Hans-Jørgen havde lovet os at der var et vandland i parken, men han havde vist taget fejl - vi fandt det i alt fald ikke L .

Kl. 13.30 kørte vi derfra. Vi havde spist os mætte i de sidste skinkeboller og alle salat madderne fra Gråsten Salater. Efter en halv times tid var vi ved vores bungalows/hytter. Efter skuffelsen i Gardaland gik de fleste med det samme til poolen. Men da vi havde fundet os frem til poolen måtte vi ikke komme i, fordi man skulle have badehætte på. Den blev vi hurtig enige om, var alt for dyr. Senere har vi hørt nogen sige, at det var fordi vi ikke så vildt smarte ud med badehætter på. Til gengæld fandt vi ud af, at man kunne bade i Garda Søen og at det faktisk var varmere end poolen og IKKE krævede badehat. Fedt. Spørger man Kasper L, så er han nok ikke helt enig. Det var mega koldt.

Efter badet fik vi os indrettede i lejlighederne og fundet ud af, at man ikke sover med dyne i Italien; men nogle mærkelige tykke tæpper. Godt mange af os havde vores sovepose eller egen dyne med. Det var jo næsten som hjemme.

Sent om eftermiddagen spillede vi fodbold eller sad på terrassen og snakkede…

Kl. 18.30 gik vi så til aftensmaden. Vi fik en forret bestående af pasta med parmesan. Hovedret var Kalkun, pommes frittes og salat. Desserten var en is. I alt har vi fået at vide, at der er 2000 spillere af sted. Om vi bor i Garda Village alle sammen, kan vi ikke helt regne ud. Vi spiser på forskellige tidspunkter i en stor spisesal, hvor der er vildt mange mennesker, der skal have det samme mad på en gang, og ikke ret meget plads for tjenerne at komme forbi på. Det er også lidt svært at komme ud og ind.

Efter aftensmaden, var der nogen der begyndte at slås (for sjov). Men selv om det var for sjov, kunne det ikke undgås at nogen fik nogle mindre skader.

Kl. 22.00 var der sengetid. Alle var trætte, så der var ikke så mange protester, da der blev lukket og slukket. Vi har 6 lejligheder i et stort hus til deling. Vi bor faktisk sammen med lederne fra Grenå også, i det hus.

Mandag den 17. oktober:

Kvart over syv skulle vi så stå op, selvom der var nogen der blev liggende efter flere advarsler. Kl. 8.00 var i alle klar til morgenmad. Morgenmaden består af en buffet, med flutes, forskellige pålæg, mysli osv. En kaffe og kakao automat til fri afbenyttelse.

Da vi var færdige, havde vi lige lidt tid, inden vi skulle til kamp kl. 10.00. Kamppladsen lå en halv-times kørsel væk fra Garda Village. Vi skulle køre med vores bus.

Banen var af kunstgræs. Det var mærkeligt de første par minutter at spille på og det gjorde ligeså ondt at falde, som på en grusbane. Det kunne næsten ikke undgås at få brandmærker.

Den første kamp blev spillet kl. 11.00 mod Vejle 2 og selvfølgelig vandt vi 1:0 scoret af David i sidste sekund. Men selvom det var en tæt kamp, lå vi på kampen hele tiden.

Anden kamp mod Tune gik det ikke lige som vi håbede. De kom hurtigt til en 1:0 føring, fordi dommeren ikke så et kæmpe offside. Et par minutter i anden halvleg scorede Tune til 2:0 føring. Bagefter fik vi to straffespark, som Armin og senere hen David brændte. Heldigvis scorede Armin til 2:1 efter et kuks fra deres målmand. Selv efter et powerplay fra os de sidste par minutter, kunne vi ikke ændre på stillingen.

På vejen hjem kørte vi lige forbi et supermarked, for lige at få proviant nok til den kommende dag. Vi skulle selv sørge for frokost og så var det billigere at købe bum og andet uden for campingpladsen.

Nogen tog sig lige en dukkert i Gardasøen, som var noget varmere end campingpladsens pool.

Om aftenen valgte vi at tage ud og få pizza. Selvom italienerne har fundet på pizza, er de nu ikke mestre i at lave dem. De smagte sådan nogenlunde, men ikke bedre end de danske!!! Alligevel var det flot at de fandt ud af at lave alle de forskellige pizzaer, som vi bestilte - næsten 22 forskellige.

Tirsdag den 18. Oktober:

I dag kunne vi endelig sove længe, fordi vi først skulle spille kamp mod det italienske kl. 17.30. Vi fik først morgenmad kl. 9.30.

Da vi havde fået morgenmad, skulle vi ud i den lokale by Sirmione og shoppe. Sirmione er en lille by med en borg helt ud til Garda Søen. Her er fyldt med turister, fordi det er sådan en gammel borg by. De havde nogle vildt gode isboder med alle mulige slags hjemmelavede is. Vi købte trøjer og andre ting.

Da vi kom hjem var der nogen der tog ud at bade eller spillede fodbold på stranden.

Da klokken blev 16.00 tog vi til det samme stadion som vi var ved i går. Men da David havde ødelagt sine fodboldstøvler skulle vi lige forbi den nærmeste sportsforretning og skaffe ham et par nye. Det tog 5 minutter, så der var vist ikke så mange par at prøve..

Endelig gik kampen så i gang. Det var kampen mod et lokalt italiensk hold. De sagde at drengene var 93/94; men de har været mindst lige så gamle som os. Det gik sådan nogenlunde i begyndelsen, med mål på begge sider, men de gik alligevel med en 3:2 føring indtil pausen. I anden halvleg gik det i begyndelsen lidt bedre, men igen brændte vi et straffe, men denne gang var det Nikolaj. Til sidst blev stillingen 6:5 efter et heldigt mål af dem i 10 minutters overtid af det italienske hold. Vi fik deres flag, da vi gav dem Frems flag, så det kan jo komme op i klublokalet at hænge.

Efter et langt tankstop (vi kørte tør på tanken)kom vi endelig hjem kl. 20.10 og fik så noget aftensmad som var den samme som i mandags. Vi er ved at kende menuen, og pasta går man jo aldrig galt af.

Om aftenen så de fleste Champions-League Bayern mod Juventus.

PS: Bayern vandt 2:1. Der var fjernsyn på alle værelser.

Onsdag den 19. oktober:

Vi blev vækket kl. 6.30 og skulle spise kl. 7.00. Vi kørte til kamp, kl. 8.00. Kl. 9.00 skulle vi spille vores sidste kamp som var imod Jetsmark 2. Kampen endte 5:4 til os. Vi havde lidt held til sidst, da Nikolaj scorede 30sek før dommeren fløjtede af. Vi byttede vimpler med klubben som ejede pladsen vi spillede på. De ville også gerne have billeder af os, hvor de også var med på. Klubben hedder Montichiari. Vi gav dem vores flag, som nu hænger i deres klublokale. Hans Jørgen fik et halstørklæde med deres navn og vist også en hat. Vi har lovet at sende dem billederne vi tog. Så kan det være, at de også kommer op at hænge.

Vi så 2 kampe med vores buskammarater. De spillede 1 uafgjort og tabet den sidste. Selv med vores opbakning. Vi heppede også på Vejle BK som spillede mod Jetsmark 2, men tabte desværre med 3:2. Vi ligger på en første plads indtil videre, men vi kender ikke Vejles resultat mod Tune. Vejle skal mindst have et uafgjort hvis vi skulle ende som første i puljen.

Om aftenen skulle vi ud at se Champions-League mellem AC Milan og PSV Eindhoven på San Siro stadion i Milano.

Sammen med Grenå kørte vi i vores bus til Milano. En tur, der tog 2 timer fordi det var i myldretiden og fordi der var 50.000 andre mennesker, der skulle ind at se den kamp. Da vi kom til stadion fik vi vores madpakker, som vi selv havde smurt om eftermiddagen. Vi havde fået varm mad til middag. Så skulle vi følges ind på stadion. Det var ret bøvlet, da vi ikke kunne finde indgangen; men det lykkedes til sidst. Så viste det sig, at vi havde fået mange forskellige pladser - bestemt ikke i nærheden af hinanden. Det var vist lidt stressende for de voksne, som gerne ville holde styr på os; men heldigvis havde vi de blå træningsdragter på alle sammen, så vi var da til at kende. I halvlegen lykkedes det os at finde 22 pladser ved siden af hinanden, så vi kunne sidde sammen og mest af alt følges ud efter kampen.

Kampen var ikke så vild. Der blev ikke scoret et eneste mål. Milan kunne ikke og FCV ville ikke. ØV; men det var ret flot at være ind på stadion, som bare er kæmpe stort. Ved udgangen kunne vi købe alle mulige souvenirs til mange forskellige priser. Vi var hjemme i lejeren kl. 01.15 og sov med det samme.

Torsdag den 20. oktober:

Vi kunne sove til 9.30, da vi ikke skulle andet end pakke og vores chauffører først måtte starte bussen efter kl. 14, da de skulle overholde hviletiden. Alle var nede at få fælles morgenmad, og så fik vi at vide, at vi var samlet blevet nummer tre i vores pulje pga. målscoren. Vi fik hver især en medalje. Fint nok!

Tilbage og pakke. Det er noget lettere, for vi skulle jo bare have det hele med, og det vi ikke ville have, røg ud. Det var mest skrammel og sure sokker. Vi skulle ordne sådan i lejlighederne, at det var til at gøre rent for rengøringsfolkene. Vi fik hele vores depositum tilbage, så det må have været godt nok.

13.30 var vi blevet lovet adgang til bussen og vi stod klar. Nu skulle vi bare nord på. Af sted til tiden med første stop ved Europa Brucke. Vi havde en time, og fik alle mad på MC Donalds og havde tid til at gå over broen, der faktisk forbinder Nord med Syd Europa. Broen gynger en lille bitte smule. Det var lige før solen gik ned ved kl. 18 – så det var flot.

Fredag den 21. oktober:

Videre nord på med et par pitstop ved midnatstid og chaufførskifte ved 04 – tiden. På turen hjem over var det som om, det var lettere for alle at sove. Vi havde vist fundet ud af, hvordan man kan sidde op og sove.

Kl ret præcist 7, som vi var blevet lovet ankom vi til Poetzsch endnu engang. Ja, det kunne vi godt have undværet, for her kommer vi jo til daglig; men dem fra Grenå var vilde med at proviantere. Vi gik lidt rundt om bussen. Nogen fik lidt at spise og ellers så vi bare frem til at komme hjem, hvor der nu var nået besked frem om, at vi ankom ved 9 – tiden. Der var én som vist kun tænkte på at komme hjem og i seng – det var Kasper L, der var syg de sidste par hundrede kilometer. Det var vist ikke kun køresyge. Stakkels ham!

Endelig hjemme. Fin velkomst og så farvel til vennerne fra en god uge. Vi har lært hinanden at kende på en anden måde end bare til træning i ugens løb. Vi ved hvis tæer er sure og hvem, der skriver postkort til deres bedsteforældre. Det har været en stor oplevelse, som vi nok mange gange i fremtiden vil tænke tilbage på med glæde.

Mange hilsner og tak fra

Karsten, Casper C, Kasper L, Rene`, Rune, Nikolaj, Dariz, David, Florian, Thore, Steffan, Mikael, Lasse, Emil, Frederik, Armin, Azim = Frem drenge/Limone Cup 2005.