Egernsund, den 28. okt. 2015.

Referat fra Stjernemødet, den 21. oktober 2015 ved Ib på Havnevej.

Mødt var: Dennis, Ejvind, Poul, Bjarne, Søren og Ib - afbud fra Gerhard og Hans Jørgen.

Indbydelsen/dagsordenen (alene sendt til opsætningsholdet) gennemgået med følgende resultat.

1. Stjernerne monteres den 28. nov. med start kl. 8.00 på Brandstationen - Gerhard sørger for kaffe på kanderne og Ib sørger for rundstykker med tilbehør og lidt spiseligt efter opsætningen.

2. Opsætningsholdene er uændret - ingen afbud.

3. De nye stålmaster sættes op samme dag som Stjernerne monteres. De nye master gøres klar til brug - afkortes og montering af beslagene. Det sker lørdag, den 14. november kl. 9.00 ved Den gamle Skole.

4. Stjerne og de nye stålmaster tages ned, lørdag den 2. januar 2016  - start kl. 9. på Brandstationen til morgenkaffe med tilbehør - samme procedure som ved opsætningen.

5. Hans Jørgen sørger for strøm på anlægget den 28. november. Desuden sørger Hans Jørgen for at relæet på Havnevej 25 (Den stander vi tog ned i 2015) flyttes til Havnepladsen - og der monteres nye relæer på Havnevej 8 og Havnevej 15 - hvor der etableres nye stålmaster.

6. Økonomisk - har vi en kassebeholdning på kr. 3.553,53 - efter at der i årets løb er investeret i nye stålmaster for kr. 7.000,00 og materialer til de nye sokler på kr. 4.006,09. Vi har desværre mistet Rathjes Bageri som medlem - så vi nu er 23 stjerneydere. Kontingentet er uændret kr. 300,00. Beløbet bedes indbetalt senest den 15. 12. 2015 på foreningens konto i Sydbank - reg.nr. 8060 - konto 1000708.

7. Ansøgning om tilladelse til Julebelysningen er sendt og modtaget af Sønderborg Kommune - så vor ansøgning om årets tilskud og et ekstraordinært tilskud - i anledning "Stjerneforeningens" investering i nye stålmaster og etableringen af sokler til disse - er også bevilget efter en sagsbehandling på 5 måneder.

8. Ib snakker med Carl Matzen om lån af truck - plejer ikke at være noget problem.

9. Opsætning af juletræet på Havnepladsen - sker når alle stjernerne er monteret.

10. Vi enedes om at "Truckholdet" klarer de stjerner de plejer - samt opsætning af stålmasterne ved Havnevej 8 og Havnevej 15. Lastbilholdet klarer de resterende. Dem der er først færdige - hjælper det hold, der ikke er færdig. Vi skal jo lige finde ud af hvordan og hvor hurtigt det går - efter at de nye 15 master skal op og ned samme dag.

11. Under eventuelt tilbød Søren Hansen at være ny hjælper - kunne dog ikke deltage i opsætningen. Masten ved John Berg på Havnevej - ville Ejvind finde ud af, om vi har en afløser til denne - som vi så ville sætte op og tage ned igen. De nye master står ikke helt de samme steder - på grund af nedgravede ledninger/hække - så Lågmajvej har mistet en enkelt stjerne og Skovgades er flyttet et par steder.

Det var vist det hele/referent Ib Funder