Egernsund, den 7. nov. 2007.

Referat fra Stjernemødet den 6. nov. 2007.

Følgende mødt: Willy, Ejvind, Bjarne, Dennis, Paul, Verner, Preben og Ib.

Afbud fra Gerhard + borgerforeningen.

Den udsendte dagsorden blev gennemgået og fik følgende resultat, herunder at vi fremover alene sender indbydelsen til opsætningsholdet, da mødet stort set kun har interesse for disse personer, og mødet jo stort set alene handler om at aftale de praktiske ting.

 

  1. Opsætning den 24. nov. Med start hos Bjarne kl. 8.30. Aftalt at Kuddi starter fra Havnevej kl. 8.20, og dem der skal med til Skodsbøl, kan stige på – Paul + øvrige interesserede samles op ved kirken. Efterfølgende kaffe i Rathje’s ”gamle” Bageri og opsætning. Afslutning i Matzen’s kantine kl. ca. 12.30. Verner bestiller Ungarsk Gryde hos Arno til 12 personer. Willy sørger for bestik + sildemaden og hvad der ellers hører til menuen + øl og vand. Dennis sørger for snapsen.
  2. Samtlige besætningsmedlemmer er klar til opsætningen.
  3. Stjernerne er i orden – tjekkes i forbindelse med isætning af pærer, så de er klar til opsætning.
  4. Hans Jørgen sørger for: levering af 700 stk. pærer rimelig hurtigt – afhentes af Åge, når de er klar – Hans Jørgen sørger for at der er strøm på gadebelysningen.
  5. Stjernerne tages ned den 5. jan., med start kl. 9.00 i Matzen’s kantine. Bjarne sørger for brygning af kaffe – Willy sørger for bestik – rundstykker – faktisk resten. Ib træffer aftale med Marina Minde – evt. ny menu kl. ca. 13.00.
  6. Kontingentet uændret kr. 300 årligt beløbet bedes indbetalt senest den 15. december til foreningens konto i Sydbank – regnr. 8060 – konto 1000708. De der har konto i Sydbank debiteres automatisk jfr. tidligere praksis/aftaler.
  7. Ib ansøger Sønderborg Kommune om  6 tkr. + moms til pærer.
  8. Ib kontakter Kommunen/Horst om opsætning af standerne + afhentning af træet efter den 5.jan.
  9. Opsætning af juletræet på Havnepladsen forventes at ske ca. 11.45. Borgerforeningen sørger for levering af træet + at det er tilpasset hullet, så det er klar til opsætning – meget vigtigt. Det blev aftalt at Preben + Borgerforeningen finder en løsning på levering af Juletræet. Træet skal eventuelt hentes i Fårhus, såfremt vi ikke finder en sponsor i Egernsund – Ib kontakter Hanne Lyhne + Per Orris desangående.
  10. Under eventuelt blev der orienteret om at Bent Christensen er blevet nyt medlem – Jesper Jørgensen har overtaget Egernsund Maskinfabrik og fortsætter som medlem – Stjerneforeningen har brugt lidt fra repræsentationskontoen til indvielse af Peter Wengs nye lokaler i AlnorRathje’s Drive in Bageri og BC Maskinfabriks nye lokaler. Teddy har tilbudt at hjælpe/træde til, hvis nogle af de faste hjælpere ikke kan eller stopper. Skiftning af sikringer på Skovparken/Stjerneparken glemte vi at aftale – klarer du det Willy ?...

Vi vedtog at den stjerne der er blevet til overs fra Grønland placeres på Lågmajvej – mellem de bestående – ca. mellem Damvej og Mosevej. Ib kontakter Hans Jørgen for at få monteret det nødvendige CE stik på pælen. Gerhard efterlyste en service ordning, når lyset forsvinder i stjernerne, så de hurtigt fungerer igen. Ib kontakter Hans Jørgen om problemet – evt. om vi kan låne liften og levere stjernen og efterfølgende sætte den på plads igen.

 

Referat udfærdiget af Ib/Kasserer/sekretær – tlf. 74440201 – mail Ib@Egernsund.dk