Referat fra mødet den 19. oktober 2016.

Der var mødt 8 og 2 havde meldt afbud.

Dagsordenen blev gennemgået og fik følgende resultat.

1.       Opsætning sker den 26. nov. 2016. mødetid ved DGS kl. 8.30 til morgenkaffe. Ib sørger for rundstykker m.m. Følgende medbringer en termokande kaffe – Bjarne, Søren, Ib og Dennis. Afbud fra Preben. Ib finder ud af noget at spise – efter opsætningen.

2.       Truckholdet sørger for transport af standerne – til de steder, hvor soklerne er. Stjernernes fordeling ændres ikke. Stjerne nr. 13 (Tidligere Havnevej 8) afløser stjerne nr. 8 v/Snedker Petersen, der er defekt. Stjerne nr. 33 fra Mindevej – placeres ved Den Gamle Skole – Torben og Poul sørger for montering af de nødvendige beslag.

3.       Ib sørger for, at der er noget spiseligt efter opsætningen.

4.       Nedtagningen sker, den 7. januar 2017 – med morgenkaffe på brandstationen. Mødetid kl. 9.00. Gerhard sørger for at vi kan være der, og sørger for at der er kaffe på kanden. Ib søger for rundstykker m.m.

5.       Efter nedtagningen, sørger Ib for at der er noget at spise. Sker på Brandstationen.

6.       Hans Jørgen sørger for at der er strøm på ledningsnettet fra kl. 9.00 – så vi kan tjekke om stjernerne virker.

7.       Vi har en kassebeholdning på kr. 4.411,60 pr. 8.10.2016. Kontingentet er uændret kr. 300,00. Beløbet bedes indbetalt senest, den 1. december 2016 på foreningens konto i Sydbank – reg.nr. 8060 – konto 1000708. Der er ingen ændringer i medlemsskaren – vi er stadig 23 bidragsydere.

8.       Der er sendt ansøgning om tilskud og tilladelse til opsætning af stjernerne til Sønderborg Kommune.

9.       Carl Matzen kontaktes for lån af truck til opsætningen og nedtagningen – klarer Ib.

10.   Stjernerne bliver klar – Poul og Gerhard sørger for dette. Der skal investeres ca. kr. 2.000,00 i diverse materialer, til fremtidige reparationer.

11.   Under diverse enedes vi om at investere i to nye sikkerhedsseler – Søren undersøger, hvor de fås – billigst muligt. På grund af at ejeren af Havnevej 8, forlangte at vi fjernede den nye sokkel til standeren foran huset – efterkom vi ønsket – sørgede Søren for. Gerhard undersøger om der er mulighed for at den flyttes over på den anden side af vejen. Borgerforeningen har midlertidig haft lov til at opbevare, de stilladser, der blev brugt til maleriudstillingen – i skuret til stjerner og standere. Så det skal vi finde en løsning på inden opsætningen. Ib snakker med Borgerforeningen. Ib nævnte, at på et eller andet tidspunkt, kan det jo blive nødvendigt med en afløser, så det ville være en god ide – allerede nu - at få nogle af opgaverne – overdraget til andre – så det vedtog vi. Ib laver en liste over de opgaver han p.t. sidder på – og så finder vi ud af en fordeling.

Egernsund, den 24. oktober 2016,

Det var det jeg husker fra mødet/referent Ib Funder