Egernsund, den 28. oktober 2013.

Referat fra Stjernemødet, den 22. okt. i Matzens kantine.

Mødt var: Poul, Gerhard, Ejvind, Bjarne, Verner, Preben, Hans Jørgen, Dennis og Ib.

Dagsordenen (alene sendt til opsætningsholdet) blev gennemgået med følgende resultat.

1.       Dato for opsætning blev den 30. nov. 2013. Start ved Bjarne kl. 8.30 med læsning af stjerner – efterfølgende kaffe i Rathje’s gl. bageri – opsætning af stjerner. Afslutning – Ib undersøger muligheden for bowling fra 17-19.

2.       Hele besætningen har meldt sig klar til opsætningen – Kuddi gav pr. telefon tilsagn om at sørge for en lastbil – både til opsætning og nedtagningen.

3.       Efter at det tidligere Cafeteria er jævnet med jorden, mangler vi nu et sted at sætte stjernen op. Da vi ikke helt ved, hvad der kommer til at ske – undlader vi i år, at rejse en stander ved et af de lampesteder, der ligger op til den ryddede grund – så vi afventer hvad der sker. Ejvind sørger for omskiftning af sikringerne – hvor det måtte være nødvendigt.

4.       Hans Jørgen sørger for at der er strøm på gadebelysningen i mens vi monterer stjernerne.

5.       Stjernerne afmonteres, den 4. januar 2014 – start kl. 9.00 i Brandvæsenets lokaler til morgenkaffe. Gerhard sørger for det nødvendige – kaffe og rundstykker m.m. Verner leverer traditionen tro – en enkelt og Ib finder ud af et eller andet spiseligt når vi er færdige.

6.       Økonomien – Vi har en kassebeholdning på kr. 13.889,53 – men mangler at betale Egernsund El kr. 11.000,00 for leverede relæer i 2011. Vi er nu 23 Stjerneydere efter at vi har mistet et enkelt medlem – men har til gengæld fået følgende fire nye: Reka-Metal I/S v/Rene Asmussen, Lena og Claes Rosenkrantz, Sundgade 23, Gert Schumann, Bjerget 1 og Egernsund Vandværk. Vi har uændret 45 stjerner. Kontingentet er uændret kr. 300,00 – beløbet bedes indbetalt senest den 15. december 2013 på foreningens konto i Sydbank – reg.nr. 8060 – konto 1000708. Der udsendes ikke faktura – men hvis man gerne vil have en – så giv venligst besked til ib@egernsund.dk – så sender jeg gerne en.

7.       Ansøgning om tilladelse til opsætning af julebelysningen og ansøgning om tilskud fra Sønderborg Kommune er sendt og vi har allerede fået grønt lys og tilsagn om årets tilskud på kr. 10.000,00.

8.       Carl Matzen har givet grønt lys for lån af truck.

9.       Opsætning af juletræet på Havnepladsen sker ca. 12.30. Henning ”Møsse” har lavet en juletræsfod. Poul og Ib tjekker lige en ekstra gang, om ”Juletræsfoden” passer i hullet.

10.   Vi har fået leveret 2 ekstra stålmaster – ligger ved Ejvind, der sørger for at de tilpasses, så vi fremover har mulighed for at ”plante” en ny stjerne – hvis der opstår et behov. Mulige nye medlemmer - Ib blev opfordret til at spørge Petersen Tegl, der har købt bygningerne på Havnevej 74 – det tidligere ”Bisco Spær”. Mødet slut ca. 20.30. Referatet sendes fremover pr. mail til de ”Stjerneydere” jeg har en mail adresse på.

Referent: Ib Funder