| |
§ 1. Tronen nedarves indenfor kong
Christian X og dronning Alexandrines efterslægt.
§ 2. Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller
datter, således at søn går forud for datter, og i tilfælde af,
at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den
yngre.
Er et af kongens børn afgået ved døden, træder vedkommendes
afkom i dets sted efter linealfølgen og de i stk. 1 fastsatte
regler.
§ 3. Dør en konge uden at efterlade sig til tronen
arveberettiget afkom, overgår tronen til hans broder eller
søster med fortrin for broder. Har kongen flere søskende af
samme køn, eller er nogen af hans søskende afgået ved døden,
finder reglerne i § 2 tilsvarende anvendelse.
§ 4. Er der ingen arveberettigede i henhold til
bestemmelsen i §§ 2 og 3, overgår tronen til den derefter
nærmeste sidelinie indenfor kong Christian X og dronning
Alexandrines efterslægt efter linealfølgen og med tilsvarende
fortrin for mænd frem for kvinder og for ældre frem for yngre
som fastsat i §§ 2 og 3.
§ 5. Kun børn født i lovligt ægteskab har arveret til
tronen.
Til kongens indgåelse af ægteskab udfordres rigsdagens samtykke.
Indgår en til tronen arveberettiget person ægteskab uden kongens
i statsrådet givne samtykke, mister den pågældende arveretten
til tronen for sig og de i ægteskabet fødte børn og disses
afkom.
§ 6. Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende
anvendelse i tilfælde af, at en konge frasiger sig tronen.
§ 7. Denne lov træder i kraft samtidig med
Danmarks Riges Grundlov
af 5. juni 1953. |
|
|